tirsdag, 19 marts, 2024
Gør dig disse overvejelser, inden du får en roommate

Hvad end du er på jagt efter en roommate for at spare penge på husleje, eller for at give din hverdag et social indspark af hyggelige stunder og fællesspisninger, så bør du tænke dig godt om, inden du tager springet. Her kan du læse 3 punkter, som du skal tage ekstra meget højde for, inden du og din fremtidige roommate sætter underskrift på lejekontrakten.

“Mi casa es su casa”

Det gode gamle spanske udtryk opfordrer dine gæster til at føle sig hjemme og siger, at hvad der er dit, er mit. Inden du finder dig en roommate til dit eget hjem, bør du overveje, i hvor høj grad du er villig til at efterleve dette ordsprog.

Skal i have opdelte sektioner i skabe, skuffer og i køleskabet, eller er du okay med at dele ud af din indkøbte mad, dine krydderier og hvad du ellers måtte have på lager? Hvis ikke, skal du gøre dette meget klart for din potentielle nye samlever, og hvis du er meget pernitten, skal du måske overveje, om en sambo overhoved er løsningen for dig.

Det samme gælder de mere private og værdifulde genstande i hjemmet som computere, iPads og opladere. Vil du dele disse med din sambo, og måske risikere flere årlige reparationer af iPhone eller tablets, fordi din roommate er fummelfingret? Gør dig disse overvejelser og tag din beslutning, inden der flytter en ny ind.

Personlighedsmatch

Gør også op med dig selv, om du har brug for at få et nyt pust til din tilværelse, i form af en roommate af det modsatte køn, fra en helt anden uddannelse, eller måske med helt andre fritidsaktiviteter og vaner end du selv har.

Find ud af hvad der driver dig – lægger du mest vægt på, at det økonomiske spiller i dit hjem, og er dette den primære årsag til en roommate, så er det måske vigtigst at finde en roommate, som matcher din egen personlighed, dine behov og dit temperament.

Er du derimod super meget klar på at blive udfordret på den sociale front, så er det måske tid at finde en person, som kan introducere dig for nye aktiviteter og mennesker, som du ikke havde forventet at møde. Hvem ved, måske en ny roommate kan hjælpe dig med at finde nye sider frem i dig.

Gode venner

Har din bedste veninde eller gode kammerat også kigget længe efter boliger til leje, som er til at betale med en SU, så er det måske en mulighed du skal overveje. Flytter du sammen med en god ven kan du naturligvis springe en del akavet samtale-pingpong over i starten, så som at lære hinanden og jeres gode og mindre gode sider at kende.

Men vigtigst er det, at du gør op med dig selv, hvor vigtig denne ven er for dig, og om denne ven er værd at miste over en økonomisk konflikt eller andre uvenskabeligheder, som desværre nemt kan opstå, når man bor sammen med en rigtig god ven. Kan i forventningsafstemme om jeres fremtidige liv sammen i fælles bolig, kan det dog blive til en nogle fantastisk festlige studieår, for dig og din bedste ven og roommate.