tirsdag, 19 marts, 2024

Hvis ikke, så er det på tide du bliver det. Udover selvfølgelig at være medlem af en a-kasse, så bør du også være opmærksom på visse andre ting i forhold til din økonomi. Det er nemlig langt fra alle der har så godt styr på deres økonomi at de kan fortælle dig hvor længe de ville kunne opretholde deres nuværende levestandard, i tilfælde af at de gik hen og skulle på en eller anden form for overførsels indkomst. Hvis man ikke har noget imod at gå ned i indtægt, så er det selvfølgelig ikke noget problem. Problemerne opstår når man ganske enkelt ikke kan betale sine faste omkostninger, hvad enten du er på kontanthjælp eller dagpenge. Derfor er det vigtigt at man har bare lidt styr på hvad der kommer til at ske med ens økonomiske situation, hvis man skulle gå hen og blive arbejdsløs. Vi kommer med lidt tips til dem af jer der ikke har fået sparet op til at bevare levestandarden her.

 Kig dit budget igennem og lav plads til opsparing

Selvom du sikkert har rimelig godt styr på dit budget, så er der garanteret steder hvor du sagtens kunne spare lidt penge, som kunne smides på en opsparing i stedet. Typisk finder man de fleste penge i ting som mobilabonnementet, bredbånd, tv pakken osv. Derudover kan mange sikkert også spare en del på forsikringerne, men det kræver at man lige er god til at sammenligne de forskellige vilkår, således at man ikke bliver stillet dårligere for at få en bedre pris. Hold tungen lige i munden når du skifter forsikringer i hvert fald, det er ikke alle sælgere der bekymrer sig om dig.

Du kan typisk finde frem til billigere versioner af ovenstående abonnementer, ved hjælp af sammenligning services som fx watzmenow.tv til tv pakker. Bare søg efter de forskellige abonnementer, så skulle der gerne komme en masse muligheder frem.

Det er en god idé at sætte sig ned og få kigget på hvor meget opsparing man skal bruge for at kunne klare sig igennem minimum 1 år for at holde samme levestandard. Så har man lidt tid at løbe på i forhold til at finde en anden løsning. Husk dog på at hvis du ikke er medlem af en a-kasse, så er du kun berettiget kontanthjælp, og der er det et krav at du bruger din opsparing inden de vil hjælpe. Derfor er det vigtigt at være medlem af en a-kasse. Det kan såmænd være den billigste af slagsen. Se evt. denne liste over billige a-kasser.