onsdag, 20 juni, 2018

Et flot og indbydende CV er rygraden i din jobsøgning og helt essentiel for, at du kan give en potentielt kommende arbejdsgiver et rigtig godt indtryk af dig som person. Du kan læse med her for at få gode tips og tricks til at udforme et CV, der gør dig så attraktiv som muligt i kampen om at blive virksomhedens nye medarbejder.

Forbered dig

Før du giver dig i kast med at skrive dit CV, er det en fordel at have tænkt grundigt over, hvad der egentlig er det vigtigste at nævne i dit CV. Du giver det bedste indtryk af dig selv som person, hvis du både beskriver dine faglige kompetencer og personlige kvaliteter. Det kan være en rigtig god idé at give konkrete eksempler på dine kompetencer, da det ofte er noget af det, arbejdsgivere savner. Du skal altså beskrive, hvordan du kan bruge dine forskellige faglige kompetencer i stedet for blot at nævne, at du har dem.

Frivilligt arbejde er attraktivt

I en jobsøgning er det en stor fordel, hvis du har arbejdet frivilligt. Det viser nemlig, at du har et stort overskud i hverdagen. Derudover viser foreningsarbejde som for eksempel træner eller hjælpetræner, at du har erfaring med at være leder. Med et frivilligt arbejde skal man desuden være god til at planlægge for at have tid til det hele. Derfor vil et frivilligt arbejde være med til at overbevise en potentielt kommende arbejdsgiver om, at du er struktureret og kan overskue at have mange bolde i luften. Det vil give dig gode forudsætninger for at blive valgt frem for de mange andre ansøgere til jobbet.

Layoutet har stor betydning

Når du skal udforme dit CV, er det værd at have i baghovedet, hvordan du vil have layoutet.

Det er en stor fordel, hvis opsætningen er overskuelig og struktureret med enkle skrifttyper og god afstand, så det er nemt at få et overblik. Derudover er det en god idé, hvis du sørger for, at dit CV ikke bliver længere end 2-3 sider. Det har nemlig ofte den virkning, at læseren har lettere ved at overskue, hvad der er op og ned i et væld af informationer og oplysninger. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal udforme dit CV, kan du anvende en smart CV-skabelon, der vil gøre hele processen lidt mere overskuelig.

0 Comments

Leave a Comment